Festival om natur & videnskab
18.—20. juni i Søndermarken

Festivaler

I 2021 vender Bloom tilbage som minifestival i Søndermarken og præsenterer en spritny endagsfestival, Summer Bloom, i de naturskønne omgivelser af Geopark Odsherred.

Foto: David Stjernholm
Foto: David Stjernholm

Bloom Under the Oak 18.—20. juni i Søndermarken, Frederiksberg

Over tre dage i juni vender Bloom tilbage som minifestivalen Bloom Under the Oak under åben himmel i Søndermarken og gør os klogere på universet, på verden og på os selv. Programmet byder på ny viden om natur og videnskab, der krydsbefrugtes af litteratur, kunst og musik, når de klogeste forskere og skarpeste formidlere indtager scenen sammen med bands, forfattere og kunstnere.

Bloom Under the Oak er et siddende arrangement på tæpper under åben himmel med plads til 450 gæster ad gangen. Det hele foregår i Søndermarken på Frederiksberg og er ganske gratis at deltage i.

Det fulde program for Bloom Under the Oak offentliggøres i maj.

Foto: David Stjernholm
Foto: David Stjernholm

Summer Bloom 15. juni ved Klintebjerg, Geopark Odsherred

I år tager Bloom helt nye former og rejser ud i sommerlandet.

Den 15. juli præsenterer vi for allerførste gang endagsfestivalen Summer Bloom, der afholdes i de naturskønne omgivelser i Klintebjerg i Geopark Odsherred.

Programmet offentliggøres den 20. april, men vi kan allerede nu godt afsløre, at der bliver store danske musiknavne, kendte forskere og formidlere, fællesspisning og lokale madvarer på menuen.