Festival om natur & videnskab
24.—26. maj i Søndermarken

Om Bloom

– festival om natur & videnskab

Bloom er en festival der gør os klogere på universet, på verden og på os selv.

Bloom inviterer forskningen ud af laboratorier og auditorier for at skabe et åndehul af viden, kloge betragtninger og velbegrundede fakta. I talks, walks, videoer og podcasts hylder vi de forskere, hvis passion og begejstring for deres felt er så glødende, at det uundgåeligt smitter og får nye tanker og nye handlemønstre til at spire.

Bloom i Søndermarken den 24.—26. maj

Under duvende trækroner kan du opleve nogle af vor tids skarpeste forskere, filosoffer, kunstnere og tænkere, der med afsæt i naturens processer og dimensioner kan give en forståelse af, hvordan verden hænger sammen.

Over tre dage i maj og på tværs af seks scener tilbyder Bloom noget for både hovedet og hjertet, hænderne og fødderne. Vi krydrer talks, walks og debatter med koncerter, mad, tænkepauser, kunst og kreative åndehuller.

Det er gratis at være med.

TALKS
Hvordan ville verden se ud, hvis mennesket forsvandt? Hvordan er det at være en plante? Kan man dyrke organer i en petriskål? Hvordan skaber vi plads til naturen? Bloom byder på talks, debatter og samtaler om den nyeste forskning, de største spørgsmål og historiens mest banebrydende teorier.

WALKS
Man tænker bedst, når man går. Tag med på guidede ture ud i Søndermarken og gå i de historiske fodspor på store tænkere som Ørsted og Bohr eller bliv klogere på naturen ved at udforske Søndermarkens træer eller tage på flagermusjagt.

MUSIK, LITTERATUR & KUNST
På Bloom krydsbefrugtes naturvidenskaben med kunst, litteratur og musik, hvis sanselige og kropslige indvirkning sætter lyd til de dele af livet, hvor det talte ord ikke altid slår til. Festivalen præsenterer både værker, som går i dialog med videnskaben, samtaler mellem forskere og kunstnere og forfattere, og åndehuller med musik.

Bloom Explore

Bloom blomstrer ikke kun i maj, men udkommer året rundt med videnskabsformidling, der gør os klogere på verden, universet og os selv. I det digitale magasin Bloom Explore udfolder vi videnskaben gennem videoer, podcasts, essay og kunst, og kombinerer perspektiver fra forskningens og kunstens verden.

Bloom Explore udkommer hver anden onsdag, og du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev for altid at holde dig opdateret.

Bloom School den 22. maj

Tag din klasse med til Bloom School og bliv klogere på universet, på verden og på jer selv. Midt i det grønne Søndermarken på Frederiksberg, kan eleverne møde nogle af landets dygtigste forskere og formidlere. Bloom School er målrettet elever i 7.-9. klasse, og det er gratis at deltage.


BAG BLOOM

Bloom er en del af ADBC, som er et af Danmarks førende huse inden for konceptudvikling og formidling af kultur, historie, kunst, natur og videnskab.

Bloom er støttet er en række fonde, som gør det muligt at afholde festivalen og gratis at deltage:

Carlsbergfondet
Lundbeckfonden
LEO Fondet
Novo Nordisk Fonden
15. Juni Fonden
Frederiksberg Kommune
Det Obelske Familiefond
Frederiksberg Fonden
IDA



Øvrige partnere er: Københavns Universitet, RF Experience, TAKT, SoMe Science, Politikens Boghal, Stilling, Studio Gestalt, Hans Aa, Cisternerne, Frederiksberg Museerne, Copenhagen Contemporary, Carlsberg Laboratorium, Aarhus Universitet, Studio Olafur Eliason, Astra, Det Unge Akademi, ZOO, Brorfelde Observatorium, Cirkus Naturligvis, Statens Naturhistoriske Museum, LIFE Fonden & Naturvejlederne på Frederiksberg